Når man taler om familiesammenføring betyder det, at der gives tilladelse til, at familiemedlemmer, som ikke opholder sig i samme land, må sammenføres. Når en familie skal sammenføres, udstedes der en opholdstilladelse til personen eller personerne, der flytter til landet, hvor sammenføringen skal foregå.

Mange krav og regler skal opfyldes

Det er ikke let at få en familiesammenføring i stand i Danmark. Gennem årene er det blevet vanskeligere og vanskeligere og der stilles en lang række af krav, der skal opfyldes før en familiesammenføring bliver godkendt. Udlændinge med nær familie i Danmark kan i visse tilfælde, hvor kravene er opfyldt, få en opholdstilladelse her i landet. Der er hovedsagelig tale om ægtefæller og lignende såsom samlevere og registrerede partnere samt børn. Her gælder imidlertid den omstridte 24-års regel, som betyder at begge ægtefæller, samlevere eller registrerede partnere skal være fyldt 24 år, før en sammenføring kan finde sted. For samlevere gælder de samme krav som for ægtefæller. Et samliv skal have været fast og have varet mindst 1 ½ til 2 år samt kunne dokumenteres.

Krav der gælder begge ægtefæller mm.

Der er som sagt en lang række krav, der skal opfyldes for at en familiesammenføring kan finde sted:

• Begge parter skal være fyldt 24 år
• Efter familiesammenføringen skal parret have fælles bopæl
• Parrets samlede danske tilknytning skal overstige deres tilknytning til det land, der flyttes fra, den ægtefælle, der bor i Danmark skal have været i besiddelse af et dansk statsborgerskab i mere end 26 år eller den ægtefælle, der bor i Danmark, skal have opholdt sig i Danmark på lovlig vis i mere end 26 år samt være født og vokset op her til lands eller være kommet til Danmark meget tidligt
• Et proformaægteskab godkendes ikke
• Tvangsægteskaber godkendes ikke. Her skal det bemærkes, at hvis der er tale om et ægteskab mellem nære slægtninge, anses det for at være et tvangsægteskab i udgangspunktet

Krav der gælder den herboende

De krav der gælder for den herboende ægtefælle eller lignende er:

• Den herboende ægtefælle skal være i besiddelse af et nordisk eller dansk statsborgerskab eller som flygtning en opholdstilladelse, eller skal have haft permanent (tidsubegrænset) opholdstilladelse ud over de sidste tre år.

Hvis ikke ægtefællen i Danmark er dansk statsborger, skal vedkommende opfylde nogle af de betingelser, der gælder for at få permanent dansk opholdstilladelse:

• Den herboende ægtefælle skal kunne forsørge både sig selv og den udenlandske ægtefælle. Har den herboende ægtefælle ikke modtaget offentlig hjælp i et tidsrum på tre år inden afgørelsen om familiesammenføring, vil dette krav almindeligvis være opfyldt. Med offentlig hjælp menes for eksempel starthjælp eller kontanthjælp.
• Den herboende ægtefælle skal leve op til boligkravet, som betyder at vedkommende skal have en bolig selv, som skal have en rimelig størrelse.
• Den herboende ægtefælle skal kunne stille med et beløb på 50.000 kroner (2012), som økonomisk sikkerhed for den udenlandske ægtefælle, hvis der skulle opstå fremtidige offentlige udgifter.

Hvis der er helt særlige gode grunde til, at et eller flere af kravene ikke bør stilles, kan udlændingestyrelsen fravige dem i forbindelse med en ægtefællesammenføring.

Krav der gælder den tilflyttende

De krav der gælder for den ægtefælle eller lignende, der gerne vil flytte til Danmark er:

Efter ankomsten til Danmark skal den tilflyttende ægtefælle bestå en danskprøve. Den skal bestås indenfor en periode på 6 til 9 måneder fra folkeregistreringstidspunktet. Prøven er en såkaldt stopprøve og, hvis den ikke bestås, mister den tilflyttende ægtefælle den midlertidige opholdstilladelse vedkommende har fået. Det betyder, at den udenlandske ægtefælle må rejse til sit hjemland også, selvom de øvrige betingelser og krav er opfyldte.

Mulighed for dispensation

Selvom alle betingelser herover i udgangspunktet skal være opfyldt, kan der dog opstå særlige situationer, hvor en opholdstilladelse bliver givet, selvom alle betingelser og krav ikke kan efterleves. De særlige tilfælde kan være:

• Hvis ens job er på den liste, der kaldes positivlisten
• Hvis man er meget syg eller handicappet
• Hvis man har et eller flere særbørn – børn fra et tidligere forhold – som man er i fast kontakt med
• Hvis man er en flygtning, der risikerer at blive forfulgt i ægtefællens hjemland

Læs også om forældremyndighed i Danmark