Gulvafslibning

Et gulv kan efter en længere periode have brug for at blive frisket op. De fleste trægulve kan klare en slibning, og særligt massive træplanker er ideelle at slibe. Du får her en guide til, hvordan du selv, med lidt snilde, kan udføre en gulvafslibning, som bliver pæn og har en flot finish. Fordelen ved at udføre en gulvafslibning selv er selvfølgelig, at det er billigere. Ved at leje en gulvsliber i en bestemt periode kan man selv bestemme, hvornår det passer at fortsætte med slibningen.

Tjek din gulvtype

guide til gulvslibningDu bør undersøge, hvilken type gulv du har. For det første er det relevant at tjekke tykkelsen på dine brædder for at vide, hvor meget du kan slibe af. Vær opmærksom på, at du aldrig kan slibe laminatgulv, og det er også kun til nøds, at du kan slibe et lamelgulv, da tykkelsen på det egentlige træ selvfølgelig vil være tyndere end ved massivt træ.

Er du så heldig, at din lejlighed eller dit hus har et massivt plankegulv, enten lagt i lange linjer eller som sildebensparket, kan du udføre en succesfuld gulvafslibning. Der er et par ting, du bør skaffe for at kunne udføre en gulvafslibning:

  • En gulvsliber
  • Slibepapir
  • En støvsuger

Forbered gulvet på gulvafslibning

Før du påbegynder slibeprocessen er det vigtigt, at du lægger en slibeplan samt sørger for at forberede gulvet og dit øvrige rum. Når slibningen begynder vil der være en del støv og træspåner i rummet, og det kan sætte sig på vægge og malerier. Du bør fjerne absolut alt fra rummet, før du begynder at slibe.

Slibemaskinen er ikke helt præcis, og derfor bør du også fjerne dine gulvpaneler, da de vil ødelægges, hvis gulvsliberen kommer i nærheden.

Et andet tip er at støvsuge gulvet rigtig godt, før du går i gang i med din gulvafslibning. At støvsuge rummet vil forebygge gentaget ødelæggelse af dit slibebånd, som er følsomt over for ujævnheder.

Hvordan fører jeg gulvsliberen?

Før du går i gang med at slibe, bør du lægge en form for slibeplan, som du kan holde dig for øje, når du begynder slibningen. Er du ikke helt ferm med det håndværksmæssige, kan vi kun anbefale at få hjælp af fagfolk.

  1. Før du begynder, bør du tjekke, at der ikke sidder gamle søm, som har løsgjort sig. Søm, som sidder over træets overflade, vil kunne ødelægge dit slibepapir unødvendigt.
  2. Kør i lange, langsomme bevægelser, da du på denne måde sikrer dig, at alle planker bliver slebet ordentligt.
  3. Du kan føre gulvsliberen på tværs af plankernes længde for at få en god, dyb nedslibning først.
  4. Herefter kan du gøre akkurat det samme i samme retning, som plankerne ligger i.
  5. Afslut med en finslibning i samme retning som plankerne for at fjerne de sidste ujævnheder og splinter.

Efter endt behandling

Når du er færdig med afslibningen, er det en idé at støvsuge de andre rum grundigt, når du flytter ting frem og tilbage. Afslibningen og det fine støv kan sagtens sætte sig i andre rum, da det fine støv bevæger sig let med luften. Læs mere om efterbehandling.

Efter den endte gulvbehandling bør du vælge at behandle gulvet på den ene eller anden måde. Alt afhængig af, hvilken trætype, du har bør du behandle dit gulv med enten lud, lak eller olie. De forskellige behandlingstyper kan give forskellig finish.

  • Har du et lyst gulv, og vil du gerne fremhæve den lyse farve kan du behandle gulvet med lud eller sæbe tilført lysnende effekter.
  • Har du derimod et mørkt gulv, kan det være meget pænt at give det en oliebehandling, der fremhæver dybden og den mørke farve i træet. Nogle olier kan også bruges til lyst gulv, og disse olier indeholder som regel også hvide pigmenter.

Husk, at oliebehandlingen generelt giver en overflade med glans, mens en lud- eller sæbebehandling giver en mat finish.